ClickCease

Consult

At have været med i opstarten og driften af +1000 serverings, detail, special og turisme koncepter har givet os en stor indsigt i faldgrupper, mekanismer, modeller og metoder. En stor, datadrevet og ikke mindst værdifuld indsigt som vi har valgt at ville videreformidle.

 

 

Vi har valgt at fokusere på for os, de 4 vigtigste trin i værdikæden for vores kunder og deres kunder:

Opmærksomhed, Overvejelse, Køb og Loyalitet.

Lad os hjælpe dig med at optimere din forretning

Opmærksomhed

Hvordan får du så mange som muligt eller bare dit segment, til at lære din forretning at kende, så de besøger din forretning.

Overvejelse

Hvilke tiltag kan du gøre indenfor service og konverteringsoptimering, for at øge chancen for at din kunde handler.

Køb

Hvordan kan du muliggøre flere køb samt påvirke at kunden får lyst til at købe mere og derved øge indtjeningen per kunde.

Loyalitet

Hvilke tiltag kan du gøre for at skabe loyalitet, således kunden kommer igen flere gange, samt fortæller andre om Jer.

Hvorfor & hvordan

Hos Ajour mener vi at vores viden skal komme alle vores kunder til gode, samtidig som vi mener at et enkelt kontaktpunkt er lettere og mere optimalt at forholde sig til end en lang række forskellige partnere. Ét kontaktpunkt som endda har indsigt i Jeres branche, forståelse for Jeres forretning og derved de rigtige værktøjer ved hånden.

 

Et hvilket som helst forløb kendetegnes af én direkte kontakt til en uddannet branchekonsulent hos Ajour, som sammen med Jer går Jeres forretning igennem for Jeres egne ønsker og fundne optimeringsmuligheder. Et projekt kan være så simpelt som hvordan man får trukket flere folk ind fra gaden, eller hvordan man får kunden til at købe en ekstra vare inden de forlader forretningen. Et projekt kan ligeledes være så avanceret at man gennemanalyserer alle muligheder i kundens rejse i Jeres forretning, helt fra de finder Jer på internettet eller ser en reklame i magasinet, helt til de fortæller vennerne i sejlklubben omkring Jer.

 

Såfremt behovet skulle opstå har vi tilknyttet og forhandlet lukrative aftaler på plads med en lang række partnere på alt fra design og tryk af materialer til online bureauer eller helt til  salgstrænere, altsammen kanaliseret gennem Jeres ene kontaktpunkt, Ajour.

Quick wins

En helt essentiel del i den rådgivning vi hos Ajour ønsker at videregive, er at der skal være en let eksekverbar første fase, som gerne skulle give umiddelbare resultater og effekt for Jeres forretning.

Quick wins også kaldet “low hanging fruits” vil derfor være udgangspunktet i første del af vores dialog. Her kommer vores paratviden om de forskellige forretningstyper vi arbejder med ind i billedet. Denne viden vil danne grundlag for en række tiltag som kan optimere Jeres forretning allerede fra imorgen.

Proces

Rådgivningen tager udgangpunkt i en digital opstartssamtale, hvor vi får den fulde forståelse for Jeres nuværende situation, Jeres mål samt ønsker til konkrete indsatsområder.


Efter denne samtale vil vi komme med vores syn på aktiviteter og indsatsområder, både ud fra Jeres ønsker, men også ud fra vores vurderinger og viden.


Den ene halvdel af punkterne vil være enkelt eksekverbare for Jer selv ift. den generelle optimering af Jeres forretning ikke bare ud fra et kassesystemsperspektiv men ud fra Jeres generelle forretningsgrundlag. Den anden halvdel vil være indsatser som kræver mere arbejde udført, hvor vi som oftest henviser til partnere som f.eks. Social Media bureau, grafiker el.lign.

Bliv kontaktet og få mere information